Afskedsmiddag i Frederiksberg kommunalbestyrelse

“Det er derfor, flere og flere vælger betegnelser som “forperson” eller “forkvinde”, så de bedre kan spejle sig i titlen og være med til at ændre en indstilling i samfundet mod et mere inkluderende og mangfoldigt sprog.”

Og det er jo præcis her, kæden hopper af. For hvorfor er der problemfrit, at en kvinde kalder sig forkvinde, men et problem, at en mand kalder sig formand?

Og hvorfor kunne man ikke i stedet vælge at glæde sig over, at ligestillingen er nået så langt, at ingen undrer sig over, at en kvinde kan være formand?

Skal man absolut finde et kønsneutralt ord, så er bestyrelsesleder langt bedre end forperson.

Det hedder jo heller ikke politiperson, landperson eller busseperson.

Sørgelig melding fra Dansk Folkeparti. Og dybt bekymrende. Vi må ikke ryste på hånden. Putin har ikke respekt for svaghed.

Tænk hvis amerikanerne efter 2. verdenskrig havde sendt en regning til Danmark? Det gjorde de ikke. Tværtimod så sendte de et astronomisk beløb til genopbygning af Europa i form af Marshall hjælpen.

Hvad vil Morten Messerschmidt sige til den Ukrainske mor, der har mistet sin søn i kamp mod russerne? At hun skylder ham penge, som han skal bruge til at sænke prisen på medisterpølse?

Det her er simpelthen for svagt - og for fattigt. Øv.

De rød/grønne er ikke så grønne, at det gør noget. Når afgifterne lettes på elbiler, så er de imod, for det betyder jo, at de “rige” nu får råd til en fed elbil. Hvad så? Vi skal vel også have flyttet de dyre biler over på el, hvis vi mener den grønne omstilling alvorligt.

Sådan tænker socialister ikke. Her vinder misundelse over den grønne omstilling.

Og ja - det fik mig til at tænke på socialisternes mange “bidrag” til en bedre verden - ikke mindst den charmerende, men voldsomt forurenende Trabant. Tak for det.

Den liberale verdensorden har givet os en Tesla.

Og ja - Elon Musk er desværre kommet med i købet, men det ændrer ikke på, at skal vi have omstillet bilparken til el, så skal elbilerne være billige - og fede!

Nyt fra enklaven :-)

For mig er der intet overraskende over at rose en politisk modstander på baggrund af en valgsejr.

Den socialdemokratiske netavis Pio Pio er overrasket - men har nu skrevet en ret fin artikel.

Læs den i kommentaren - hvor du også kan se talen.

Undrer du dig også over, hvad der sker med valgplakaterne, når valget er overstået?

De bliver brugt igen - eller genbrugt. Det er ikke helt det samme.

Kosmopol har lavet et rigtig fint indslag om plakaternes skæbne, som du kan se via linket i kommentarfeltet.

Det er virkelig god chokolade :-) 🍫

I går valgte vi ny borgmester på Frederiksberg. Det blev ikke mig - sådan er det. Til gengæld kan jeg fortsætte som formand for det vigtige miljø- og trafikudvalg, jeg er rådmand og Venstre har fået valgt to mandater mod et for fire år siden.

Som det medlem med længst anciennitet fik jeg lov til at hænge kæden om borgmesterens hals. Og jeg sagde et par ord - om kommunalpolitikkens væsen.

Håber du vil læse med.

“Jeg kan konstatere, at hr. Michael Vindfeldt er valgt til borgmester uden modkandidat med virkning fra den 1. januar 2026.

Tillykke til borgmester Michael Vindfeldt med valget.

Og nu står der følgende i mit talepapir: ”Jeg håber, vi kan se frem til et bredt samarbejde i de næste fire år og fortsætte arbejdet med at udvikle Frederiksberg til glæde for alle.”

Og det er jo egentlig en ret interessant sætning, som fortæller en del om, hvorfor embedsmænd ikke skal være politikere, og hvorfor politikere ikke skal være embedsmænd.

For bredt samarbejde er jo ikke et mål i sig selv. Det må vel handle om, hvad man samarbejder om. Kan man nå frem til et kompromis, som alle kan se sig selv i, og hvor alle føler, at løsningen er blevet bedre ved, at de selv har deltaget, så er det naturligvis glædeligt, men der er ingen grund til at være bange for uenigheder og smalle flertal, for det er et grundvilkår i demokratiet, at vi ikke er enige – at der ikke altid findes én rigtig løsning – at der tværtimod ofte skal træffes et valg mellem en dårlig løsning og en anden dårlig løsning. Og andre gange må man konstatere, at der ganske enkelt ikke er enighed om, hvad der er godt, og hvad der er dårligt.

Og anden del af sætningen: udvikle Frederiksberg til glæde for alle. Jamen – det er jo en illusion. For det, der gør nogen glade – ja det gør ofte andre kede af det.

Jeg husker dengang jeg styrede en kæmpe gravko sammen med daværende borgmester Jørgen Glenthøj. Vi gravede hul på Langelands Plads – til det, der blev en fantastisk parkeringskælder med en ikke mindre fantastisk plads på toppen. Med soppebassin og streetbasket. Bænke og borde. Gynger og karusseller. Og imens vi gravede, stod en ældre kvinde i sit vindue og kiggede vredt på os med nedadvendte tommelfingre. Og jeg forstod hende godt. Hun kunne se frem til byggelarm de næste år – hun havde ikke bedt om nogen legeplads eller parkeringskælder. Hun var ked af det – og det er helt fair.

Hvis vi nedlægger en stribe parkeringspladser og i stedet etablerer en cykelsti, så bliver cyklisterne forhåbentlig glade, men bilisterne bliver kede af det. Og ofte er der tale om de samme mennesker, fordi de fleste bilister, jo også tager cyklen.

Når vi bruger penge på en kultur- og musikskole, så bliver dem, der går på skolen glade – men dem, der ikke går der, ville måske hellere have haft, at pengene var blevet brugt på noget andet.

Når vi hæver skatten for at hæve serviceniveauet, så bliver skatteborgerne ikke så glade, med mindre selvfølgelig, at vi hæver serviceniveauet på et område, der betyder meget for dem, lige her og nu.

Og hvad der betyder noget – ja det skifter som regel afhængigt af, hvor man er henne i livet lige her og nu. Har man små børn – ja så er vuggestuer og børnehaver det vigtigste i verden. Har man gamle forældre, så er plejehjem og hjemmehjælp pludselig vigtigere.

Så politik – også kommunalpolitik – handler om at træffe valg. Og hvis man har den ambition, at man vil gøre alle glade hele tiden, så skulle man have valgt noget andet end at stille op til kommunalvalget.

At træffe valg – og at stå i spidsen for en kommunalbestyrelse, der spænder fra Enhedslisten til Liberal Alliance – er en svær opgave, og det er en opgave, som du Michael skal løse de næste fire år.

Kan du det?

Det er ikke noget, jeg håber, at du kan. Det er ikke noget, jeg tror, at du kan. Det er noget, jeg ved, at du kan.

Du kan det politiske håndværk som få. Du kan få enderne til at mødes. Du kan lytte, men du kan også skære igennem og konkludere. Du kan sætte dig selv og dit parti til side, når det kræves – endda i en grad, så du er gået til valg på, at du ikke er så socialdemokratisk, at det gør noget. Det kunne jeg måske lære noget af – en ægte liberal – men ikke så ægte, at det gør noget.

Så selvom valget jo ikke gik, som 14 af os her i salen håbede på, så skal det nok gå alt sammen – for kærligheden til Frederiksberg – den deler du med os 30 andre, som borgerne her i byen har valgt. Valgt til at vælge på deres vegne de næste fire år.

Så endnu engang tillykke med valget Michael Vindfeldt. Pas godt på vores alle sammens Frederiksberg.”

Tak til Freja for at forevige øjeblikket 🙂