Talen varer 14 minutter - men når deltagerne på Venstres landsmøde kunne holde sig vågne - så kan du også 🙂

Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen taler

Jeg kan ikke kende Det Konservative Folkeparti. Partiet har gennem mere end 100 år stået i spidsen for at BYGGE Frederiksberg op til den dejlige by, den er i dag. Bevares - der har været en række svipsere - eksempelvis Platanvej og Bispeengbuen - men i det store og hele, så har vi en dejlig by. Siden Venstre kom med i flertallet for snart 30 år siden, så har vi undgået svipserne, men har fortsat bygget nyt, moderniseret og forskønnet Frederiksberg.

Men nu skal al udvikling sættes i stå ifølge det nyvalgte medlem Anders Storgaard. Ikke et træ må fældes, selvom der plantes 5 nye. Intet hus må bygges, hvis det er højere end 3. sal. Og da slet ikke, hvis det er almene boliger. Hvad er der sket med Frederiksberg Konservative? Partiet der sørgede for, at Nordeuropas højeste hus blev bygget på Frederiksberg (Domus Vista).

De lyder fuldstændig som Enhedslisten i gamle dage - som til gengæld nu lyder helt fornuftige ift tidligere, efter de er blevet en del af flertallet og har fået magt.

Venstre og Konservative stod sammen om planerne for byggeri på Fuglebakkevej - men vi droppede planerne, da de røde flippede ud og ikke ville tage ansvar, for vi ville ikke stå med beslutningen alene.

At De Konservative nu vil redde Nørrebro Basar, som ved Gud er det rene Klondyke, er mig en gåde.

Der er stadig massive integrationsproblemer - men der sker fremskridt. Det skal glæde os over, men det må ikke blive en sovepude, for vi er langt fra i mål.

DERFOR ER OPSLAGET TAGET NED

I går ironiserede jeg og Venstre, Danmarks Liberale Parti i et opslag over de venstrefløjsaktivister, der for tiden lægger et københavnsk spillested for had.

Den shitstorm, som venstrefløjsaktivisterne har startet, skyldes, at spillestedet har bedt de ansatte om at lade deres politiske holdninger blive hjemme, når de er på arbejde.

Spillestedet vil gerne være apolitisk, så alle – uanset politisk overbevisning – kan føle sig velkomne. Spillestedet har selvfølgelig ret til at sige, at deres medarbejdere ikke må bære politiske symboler, og det er altså ikke et urimeligt krav, at et spillested ønsker at skabe et upolitisk rum, hvor folk kan gå til koncert uden at skulle tage stilling til mellemøstlige konflikter.

Vi havde til vores opslag lavet en karikaturtegning af en venstrefløjsaktivist, og så havde vi i en frisk tone opfordret dem til at finde et andet job, hvis deres arbejdsgiver ikke vil acceptere, at de absolut vil gå på job i ’boykot Israel’-tøj.

At vi i Venstre havde lavet et opslag om sagen har desværre kun gjort shitstormen mod spillestedet værre. Palæstinaaktivister har sat en boykotbølge i gang, og spillestedet beskyldes helt absurd for at være zionistiske svin, der støtter folkemord!

Enkelte kunstnere truer nu med at melde afbud, og vi er derfor blevet opfordret til at fjerne vores opslag.

Det ønske har vi i Venstre imødekommet, for det var aldrig meningen, at vores opslag skulle skade spillestedet! Vi ønskede kun at opfordre de venstrefløjsaktivister, der igen og igen chikanerer virksomheder og privatpersoner til at tage sig sammen og opføre sig ordentligt.

Men så god er verden desværre ikke.

Igen og igen ser vi, hvordan personer fra den yderste venstrefløj med deres ’cancel culture’-shitstorms forsøger at skabe så meget larm og chikane, at folk til sidst bøjer sig for deres vanvittige krav.

Ærligt talt, jeg synes, det er fuldkommen vanvittigt.

På spillestedet Hotel Cecil i København er nogle medarbejdere blevet meget fornærmede over, at de ikke må troppe op på arbejde med politiske budskaber på tøjet.

De ville ikke tage noget tøj på uden politiske budskaber - og så blev de fyret.

Altså - hvad havde de tænkt sig?

Selvfølgelig skal man ikke demonstrere i arbejdstiden - hvad enten det handler om Palæstina eller noget som helst andet.

Del gerne

Et afsnit af Borgen, der handler om produktionsrabatter til film, der optages i Danmark.

Nogle gange betyder politik mere for mig end andre gange. Når noget kommer tæt på, så bliver jeg ekstra berørt - glad - stolt - indigneret - afhængigt af temaet.

I dag var jeg ekstra glad og stolt, da vi i Folketinget vedtog, at familier fremover skal kunne få fertilitetsbehandling også til barn nr. 2 på det offentliges regning.

Jane og jeg havde nemlig selv svært ved at få børn, og måtte derfor over Rigshospitalet med vores datter - og en privat klinik med vores søn.

Kamma skulle vi ikke betale for, men Valdemar var en dyr lillebror. Vi fandt pengene, men mange andre havde ikke kunnet det samme.

Dengang var holdningen desværre hos rigtig mange, at det jo ikke er en sygdom ikke at kunne få børn. At det ikke er en menneskeret at få børn.

Og jeg tror ikke helt, man forstår, hvor hårdt den slags lyder i ørerne på en mand, der brændende ønsker at blive far - sammen med sin hustru, der brændende ønsker at blive mor.

Det lykkedes for os - men det tog lang tid - og det var en hård tid. Vi fik to dejlige børn, så det var selvfølgelig det hele værd.

Men når jeg tænker på, at sundhedsvæsenet jo ikke sætter begrænsninger på, hvor mange gange du kan få lappet dine lemmer sammen, fordi du igen er kommet galt af sted på skibakken, så kan det undre, at man kun har kunnet få hjælp til ét barn - med argumentet: nu er du jo ikke længere barnløs.

Så ja - i dag trykkede jeg ekstra hårdt på ja knappen. En lang kamp er nået til vejs ende.

Det første billede er fra dengang, Kamma var lille bitte og nyfødt. Det andet er såmænd min mor - og mig ❤️

Den amerikanske valgkamp er nok liiiiidt svær at oversætte til dansk - men Morten Dahlin og jeg har gjort et forsøg 😉

Nyt fra Frederiksberg: Når man er med i et budgetforlig, så kan man ikke få alt igennem. Jeg advarede i Venstres budgettale mod besparelsen på hjemmehjælp, hvor hjemmehjælpsmodtagere ikke længere kunne få støvsuget af hjemmehjælperen, men fik besked på selv at købe en robotstøvsuger.

I Venstre fik vi et lille plaster på såret i form af ekstra hovedrengøring, men optimalt var det ikke.

Derfor er jeg ekstra glad for, at kravet om robotstøvsuger nu afskaffes af en enig forligskreds. Hvis man køber (eller allerede har købt) en robotstøvsuger, så kan man i stedet få hjemmehjælperen til at lave noget andet, som man har brug for.

Mere valgfrihed - ja til ny teknologi - men ikke tvang. Det er meget liberalt, og vi er glade.