Alt, alt, alt for mange støtter Hamas’ terror angreb mod Israel. Uanset om man mener, at Israel har været for brutal i sit svar på angrebet eller ej, og uanset hvad man mener om Israels ulovlige bosættelser mv, så må alle utvetydigt tage afstand fra terror mod civile.
Tallene er i øvrigt ikke kun for høje blandt muslimer, men også i befolkningen som sådan. Hele 14 % af den danske befolkning mener, at terrorangrebet var acceptabelt.
Hvad er der dog sket med De Konservative på Frederiksberg?
Jeg har haft et godt samarbejde med vores borgerlige venner gennem mere end 25 år. Vi har sammen vedtaget en række lokalplaner, som har givet Frederiksberg nye bygninger - og nye Frederiksbergborgere.
Lad mig bare nævne Porcelænshaven og Frederiksberg Centret (med CBS, biblioteket, biografen og Domhuset) som to gode eksempler.
Men nu, hvor Konservative ikke længere har borgmesterposten, så skal der ikke bygges mere - i hvert fald ikke, hvis det er almene boliger.
Partiet har i en helsides annonce i Frederiksberg Bladet problematiseret en række lokalplaner med i alt 19.800 kvm nybyggeri - som de åbenbart har tænkt sig at stemme imod.
Men de glemmer behændigt en række lokalplaner, som ikke er virkeliggjort endnu - men som de selv har stået bag. Der er i alt tale om 72.600 kvm nybyggeri - altså næsten fire gange så meget som de byggerier, der nu åbenbart er voldsomt problematiske.
Det drejer sig om lokalplan 175 for Nordens Plads med i alt 42.600 kvm butikker, boliger, erhverv og parkeringshus.
Lokalplan 217 for Start Up City på Finsensvej på den gamle posthusgrund med 13 etager fyldt med erhverv, boliger og hotel på i alt 16.400 kvm.
Lokalplan 224, hvor der er mulighed for 8.100 kvm detailhandel, boliger og hotel på Værnedamsvej.
Og endelig lokalplan 197 på diakonissen, hvor der er plads til 5.500 kvm nybyggeri.
Vi har sammen været trætte af de røde, når de ikke kunne finde ud af at bakke op om eksempelvis det vildt flotte hus oven på Frederiksberg Allé metrostation - eller dengang de ville bevare gasbeholderen på Finsensvej - eller da de ville blokere for moderniseringen af Codanhus.
Men nu er rollerne så byttet om med De Konservative i den lidt kedelige rolle som dem, der er imod udvikling af vores dejlige by.
På et årsdagen for Hamas’ terrorangreb mod Israel har Jyllands-Posten offentliggjort en meningsmåling, som er rystende læsning.
Alt for mange mener, at angrebet var acceptabelt. Især blandt muslimer, men også blandt befolkningen som helhed. Til det er der kun én ting at sige: nej - det er ikke acceptabelt at henrette unge mennesker på en musikfestival. Det er ikke acceptabelt at slå civile ihjel i en kibbutz. Det kan aldrig være acceptabelt.
Endnu mere rystende er det at se antallet af muslimer i Danmark, der har sympati for Hamas. En dødskult af en terrorbevægelse, der har startet en krig mod Israel, som de aldrig kan vinde.
Man må gerne foragte Israel og mene, at deres krigsførsel i Gaza er helt ude af proportioner. Det er et legitimt synspunkt - men at man kan sympatisere med Hamas og bakke op om et terrorangreb - det er helt og aldeles uacceptabelt.
Dagen i går var hæsblæsende som ny politisk ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.
Men i morgen bliver endnu vildere, når jeg skal holde Venstres tale ved åbningsdebatten - og efterfølgende eksamineres i 45 minutter i fuld pensum. Er en smule nervøs, må jeg blankt erkende.
Jeg går på lidt i 10. Se med på FT.dk eller folketingstv.
Er regeringens sundhedsreform en tynd kop te - som hævdet af Liberal Alliance - eller en stærk kop kaffe, som jeg mener? Se - det var slet ikke spørgsmålet på Radio 4 - de ville nemlig vide, hvorfor jeg drak kaffe af et vinglas i den video, jeg lagde op.
Forleden var jeg til Københavns Drengekors 100 års jubilæum. Kong Frederik er protektor, og i sin flotte tale mindedes han bl.a. sit bryllup, hvor drengekoret sang, ligesom han gav koret den fine titel: Kulturambassadører for Danmark.
Jeg mødte også en af mine store helte: Poul Nesgaard, der som mange andre fra sangens og kulturens verden har en fortid på sangskolen.
Personligt gik jeg en anden vej efter at have sunget i både drengekoret og senere mandskoret - nemlig jura og politik - men ikke desto mindre har mine år med Københavns Drengekor givet mig en ballast, som er helt uvurderlig.
Tænk at få lov til at være en del af et af verdens bedste kor - som en dreng, hvis stemme endnu ikke er gået i overgang. Det er helt unikt.